Fladså banker

ALMENT:
Ugødet overdrev på sandet jord.
Fladså banker er en del af Mogenstrup Ås. Området bruges i snevintre til kælkebakke.
Området fremstår som bakket overdrev, som i mange år har været plejet med græsning af forskellige dyr.
Fra toppen af bakken er der en glimrende udsigt over landskabet.
På lokaliteten er der en helt speciel blomsterflora, og om efteråret er det Sydsjællands bedste svampe lokalitet til vokshatte. Fladså banker er medregnet blandt de 20 bedste vokshattelokaliteter i Danmark, hvilket indikerer at lokaliteten har stor national værdi.
Se billeder fra lokaliteten nederst.

ADGANGSFORHOLD:
Fra Præstø landvej svinges ned af Fladsågårdvej, på venstre side er en lille P.-plads, 6 til 7 biler. Herfra er det muligt via en lille sti at gå til bakkerne.

ARTER:
Der er registeret i alt 501 forskellige arter pr. 31-12-2017, igennem alle tider.
I nyere tid har vi registeret, ved vores besøg siden år 2000, 176 arter. Af mere specielle/sjældne arter kan nævnes:
Lav tidsel, Nikkende tidsel, Tornet tidsel som stod med 3 planter på toppen af bakken, desværre er disse planter ”blevet fjernet” sidst set i 2010, men måske står der stadig planter vi ikke har bemærket. Læge-hundetunge, Uldbladet kongelys
Hoplomachus thunbergii, Almindelig gødningsflue, Viridicerus ustulatus, Plettet busksvirreflue.
Prægtig champignon, Kyst-champignon, Ruslæder-vokshat, Kantarel-vokshat, Liden vokshat, Sortskællet vokshat, Stinkende vokshat

FREDNING, NATURPLEJE:
Lokaliteten blev fredet i 1941, som en del af fredningen vedr. Mogenstrup Ås som er en landskabsfredning. I fredningen fremgår det at landskabet skal fremstå som på fredningstidspunktet.
For Åsen som sådan betyder det at toppen af åsen skal være skovklædt og for Fladså Banker at det skal være åbent overdrev.
Der må ikke graves grus eller bebygges.
Der har i årenes løb være givet forskellige dispensationer, bl.a. var der i en årrække opstillet skilift om vinteren.
Det er vigtigt at lokalteten til stadighed plejes med afgræsning, så området ikke vokser til med græs og buske. Ligeledes er det vigtigt der heller ikke frem over bliver gødet.